Senior(fiskeri) møde ved K2

Traditionen tro, mødtes seniorerne ved K2. På billedet ses fra venstre Jonny, Allan, Stig, Arling, Gerda og Uffe – bag kameraet stod Bjarne. Snakken gik vældig, om hvor svært det var for tiden at fange fisk. Og alt imens der blev udvekslet erfaringer, fra de forskellige stræk af vores fiskevand – kom det helt tørt fra Arling: ”Medlemmer der lider af højdeskræk, skulle nok IKKE færdes ved åen fortiden – for der var jo langt ned til overfladen.” Men pyt vi lever stadig i håbet, om at der snart kommer “flex” på klingen. Lystfiskere er jo et tålmodigt folkefærd. Knæk…

Fortsæt læsning

Senior fisketur 29. maj

Vi var ikke mange i det fine vejr til frokost, i forbindelse med senior fiskeriet. Og der var nu slet ingen af os der havde haft snøren i vandet – men socialt kammeratskab er da også værd at køre efter. Lige kort før frokost trak det op til regn og tordenvejr, så vi krøb i ly i de nye sheltere. Men vi har hørt på trommerne – at fiskene er der, men meget svære at få kontakt med. Knæk og bræk derude.

Fortsæt læsning

Så fik vi startet på SENIOR fiskeriet

Der var en del af foreningens medlemmer, der valgte at tilbringe den 1. maj i selskab med fiskestangen, ved vort dejlige fiskevand. Det vidnede foreningens P-pladser alt om, men det virkede nu ikke, som om fiskene havde samme opfattelse – Vi observerede det i hvert fald ikke. Vejret var fra morgenstunden lidt råkoldt med småregn. Men humøret steg et par grader, da seniorerne mødtes ved K2, for at spise deres medbragte frokost. Snakken gik vældigt, der blev fortalt om oplevelser fra de sidste par ugers fiskeri. Keld var den eneste, som i løbet af formiddagen, havde haft et tilbud ved…

Fortsæt læsning

Senior fisketur 2018

  Vi indbyder igen i år alle medlemmer til hyggeligt samvær og lidt fiskesnak. Tilbuddet gælder principielt alle, men i praksis vil det nok være ”seniorer” eller ”ikke-arbejdsramte” som i overvejende grad der vil kunne deltage. Vi tillader os derfor at kalde det ”SENIOR FISKETUR”, men som sagt alle er velkomne. TID: Hver TIRSDAG i lige uger i fiskesæsonen med start TIRSDAG den 1. maj MØDESTED: K2 kl. 12 (bag ved laden).

Fortsæt læsning

Sæsonpremiere 16 april 2018

Så fik vi startet på fiskesæsonen 2018 Flere medlemmer havde været tidligt oppe i håbet om at kunne overliste en fisk til at bide på. Omkring 40 medlemmer deltog ved morgenbordet, hvor foreningen var vært med frisk kaffe og rundstykker.       Kaffen var knap hældt op, før den første melding kom ind på mobilen, det var en meddelelse om at Brian Festersen, havde fanget en Laks 10 kg 102 cm i Flads å på wobler. Senere fik vi besøg af Ingvard Clausen med en Laks på 9.2 kg 93 cm fra Ribe å, fanget på fluen “Rød Munker”.…

Fortsæt læsning

Sæsonpræmiere den 16. april

Den lange ventetid siden sæsonafslutningen er forbi. På mandag kan vi heldigvis igen komme ud at fiske i foreningens herlige fiskevand, og nyde den smukke natur. Vi kan igen mødes med kollegaer ved åen, få en hyggelig fiskesnak, og selvfølgelig få snøren i vandet. Kaffe og rundstykker Husk mandag morgen fra kl. 8.00 – 10.00 byder foreningen på kaffe og rundstykker ved K2. Indvielse af shelter Foreningen indbyder fra kl. 13.00 alle medlemmer til indvielse af vores 2 nye shelter og 2 nye borde/bænke-sæt. Fabrikken i Rødding, SE/Vækstpuljen og pressen kommer. Det fejres med grillpølser og øl/vand. Præsentation af flotte…

Fortsæt læsning

Fælles fluebindingsaften i Gram

Der var en rigtig hyggelig stemning, da Sønderjysk sportsfiskerforening havde inviteret Ribe sportsfiskerforening, til fælles fluebindingsaften i Gram. Omkring 25 medlemmer fra begge foreninger var mødt op til denne aften. Ikke alle fik bundet fluer, men pyt – snakken gik godt om vores fælles interesse lystfiskeri. Skal du med til næste fælles arrangement, så læs mere her: Tirsdag den 3. april kl. 19-21.00  

Fortsæt læsning

Fælles fluebindings aften i Gram

Tirsdag den 20. marts og den 3. april kl. 19-21.00 Sønderjysk Sportsfiskerforening og Ribe Sportsfiskerforening, invitere til fælles fluebindings aftener i Gram. Det er for alle medlemmer, der kunne tænke sig at lære at binde disse to fluer, uanset om man er nybegynder eller øvet. Instruktør vil være Peter Krüger begge aftner. Fluerne der er tænkt bundet, de enkelte aftener er illustreret nedenfor.  

Fortsæt læsning