Formand Ole Veltz, har orienteret bestyrelsen om, at han fratræder posten.
OV angiver flg. begrundelse: “Ribe Sportsfiskerforening fortjener en formand, der brænder for foreningen og som er optimistisk i forhold til at løse de problemer, foreningen står overfor, i forbindelse med mangelfuld passage i Ribe By. Jeg kan ikke stå inde for, den måde RSF hidtil har forsøgt at løse problemet i Ribe by på. Jeg er bekymret for foreningens fremtid og ønsker på ingen måde at skade foreningen, hvorfor jeg anser min beslutning som nødvendig”. – Bestyrelsen beklager Ole’s afgang og vil snarest muligt konstituere sig, hvorefter I vil høre nærmere.