Allerførst en stor TAK, til de af foreningens medlemmer der, deltog i de planlagte arbejdsdage med bl.a. oprydningen i laden ved K2. Lørdag den 9. april, startede vi på en renovering og bedre udnyttelse af laden, så vi fremover kan krybe i læ, hvis vejret ikke er til udendørs aktivitet. Dette arbejde vil fortsætte henover sommeren, men det bliver helt sikkert godt, når det står færdigt. Ligeledes er den ene spang ved Hjortvad å(Flyvepladsen) blevet gjort mere sikker at benytte. Vi har fortsat et lille hængeparti ved den anden grøft, samt de ny opgravede grøfter ved Kalvslund broen, vi når ikke dem alle, inden sæson start, men der arbejdes på sagen.
Ved Fladså er der indgået aftale med en af vores lodsejer, om en lille parkeringsplads(max 3 biler) i led hullet lige øst for bistaderne. HUSK at der ikke må parkeres uden for de af foreningens P-pladser. Skulle der være optaget, ja så forsøg at finde en anden fiskeplads. Al færdsel foregår langs med åen eller grøfter og hegn – IKKE tværs over markerne.
Vis altid hensyn til vores lodsejere, så de kan passere med landbrugskøretøjer.
Vi håber at I alle må få en rigtig god sæson. Samtidig glæder vi os til at modtage billeder og beretning af jeres hjemtagne fangster.
HUSK: Årupvej der krydser FLADS Å, mellem Harreby og Gelsbro er spærret for gennemkørsel frem til den 29. april pga. bro arbejde.
Knæk og bræk, bestyrelsen.