Henning skriver.
Min første havørred fra Fladså …. og så på tørflue og kl. 4 stang. Det var godt nok en spændende fight med næsten hele fluelinen af hjulet
Ville bare fiske efter bækørred og stalling, og der var masser af majfluer på vandet. Kun få små fisk, der kom til overfladen, men fik så øje på en stor fisk, der kom op mange gange.
De første to fluer ville den ikke have, og heller ikke den ellers så sikre Klinkhammer faldt i dens smag. Men næste fluen blev taget lige med det samme. 59 cm. Tyk og fed og næppe med mange dage i åen.