Vild jubel

Vild jubel – en helt særlig fisk kan nu klare sig selv: Tusindvis af timers frivilligt arbejde bærer frugt

Artikel gengivet med tilladelse fra JV.DK den 21. november 2023 kl 06.30 

Den mere end 10.000 år gamle Ribe-laks er nu så god til at klare sig som bestand i Ribe Å-systemet, at den kan opretholde sig selv uden hjælp fra fiskeopdræt. Og det stopper ikke ved laksen.

Lars Fahrendorff lfa@jv.dk

Ribe: Som et af de eneste vandløb i Jylland kan Ribe Å-systemet nu prale af at have så gode forhold for den mere end ti tusinde år gamle laksebestand, at den er i stand til at klare sig uden hjælp.

Den oprindelige stamme af Ribe-laksen er siden istiden gennem naturlig udvælgelse tilpasset leve- og gydeforhold i Ribe Å-systemet, og det har vist sig, at netop dét er helt afgørende for fiskenes evne til at klare sig. Den oprindelige stamme har været truet af udryddelse, men sportsfiskerne har i samarbejde med DTU Aqua avlet på den siden 2005, og det er hemmeligheden bag succesen.

– Det er rigtig dejligt, at alt det arbejde har båret frugt. Du aner ikke, hvor meget energi, der ligger i det her. Det kunne ikke være gjort uden alle de frivillige kræfter, der gennem så mange år har hjulpet til i et tæt samarbejde med foreningerne i samarbejdsudvalget i Ribe Å-systemet, og det gælder også lodsejere, kommuner, DTU og DCV, siger en taknemmelig formand for Ribe Sportsfiskerforening, Emil Trans Appel.

Kommer fra Atlanten

Der har tidlige været gjort forsøg med udsættelse af både norske og skotske laks, men de har ikke klaret sig. Tilbage i 1990’erne fandt forskerne derfor ud af, at der til alt held stadig var rester af de oprindelige laksebestande i de fleste vestvendte vandløb – en særlig Varde-laks, en særlig Skjern-laks, Ribe-laks osv., der er tilpasset de enkelte vandløb gennem årtusinder. Derfor begyndte de lokale sportsfiskere at avle på de oprindelige stammer, og fik dermed langt mere levedygtige laks ud af det.

Fiskene vender nemlig tilbage fra Atlanterhavet til det samme lille vandløb hele deres levetid. Det kan sågar være helt ud i de mindste sideløb til de store åer.

Et bedre vandløb for fisk

Men generne gør det ikke alene. Ribe Å-systemet er også blevet bedre:

– Leve- og gydeforholdene er blevet meget bedre. Der er lavet gydebanker med grus, masser af sten til skjulesteder, fjernet spærringer eller lavet fiskepassager, lavet genopretning af åforløbet og selv små tilløb er blevet forbedret. Mange bække små, der alle har hjulpet med overlevelsen, forklarer Emil Trans Appel.

Der arbejdes rigtig hårdt for at vedligeholde de allerede etablerede projekter og nye projekter er i gang eller på tegnebrættet, så der i fremtiden kan være gode vilkår for laksen og øvrige vandrefisk.

– Det gælder især havørrederne, som også vil klare sig bedre, tilføjer Emil Trans Appel.

 Flest vilde fisk

Når sportsfiskerne og forskerne fra DTU Aqua ved, at det er de oprindelige laks, som klarer sig, skyldes det, at de opdrættede og udsatte Ribe-laks har fået klippet en fedtfinne for at man kan genkende dem. Men nu viser fangsterne, at Ribe-laksene har den finne i behold, som ellers bliver klippet på udsatte fisk.

Ved seneste bestandsanalyse (i 2021) fandt man, at 87 procent af opgangen af fisk var vilde, så her i 2023 vurderer DTU, at Ribe Å-systemet kan reproducere sin egen bestand af Ribe-laks uden hjælp.

Der vil dog forsat være kvote på, hvor mange laks, medlemmerne af Ribe sportsfiskerforening og de øvrige foreninger i Ribe å system, må hjemtage.

Gennembruddet og laksens opvækst

• Det store gennembrud inden for DNA-forskning kom i 1999 ved Einar Eg Nielsen og Michael Møller Hansen fra Danmarks Fiskeriundersøgelse (nu DTU Aqua) og professor Volker Loeschcker fra Aarhus Universitet. De fandt via gamle fiskeskæl ud af, at der stadig fandtes oprindelige Skjern Å-laks. Og i 2000 kunne Anders Koed og Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua så dokumentere, at det samme var tilfældet med Varde-laksen.
• De vestjyske laks er alle atlantiske laks, der modsat stillehavslaks ikke dør efter at have gydt. Mange vestjyske laks gyder mere end en gang.
• De første vestjyske laks trækker op i åerne i begyndelsen af april. Tidligere undersøgelser fra Gudenåen viser, at en laks kan trække 15 kilometer op i åen på et døgn. I Loire-floden i Frankrig hele 37 kilometer på et døgn.
• De vestjyske laks begynder først at gyde i december og januar. Æggene klækkes i april-maj.
• Efter cirka to år smoltificeres laksen, så den kan tåle saltvand. Den er da 14 centimeter lang og svømmer ud i havet. Laksen spiser sig fed og større så langt væk som ved Østgrønland og ved Svalbard.
• Hvis laksen efter et år i havet som treårig vender tilbage til åen for at gyde, kaldes den en grilse. Vægten er da cirka tre kilo.

• Som fireårig vejer den 5-8 kilo. Som femårig 10-15 kilo og som seksårig 20 kilo eller mere.

Kilde: Journalist Henrik Reintoft, Varde

Tabel – fangst af laks i Varde Å, Skjern Å, Storå og Ribe Å i 2022 og 2023.