Foreløbig laksefordeling 2014

Sådan ser laksefordelingen foreløbig ud…

 

Der er i 2014 tildelt 120 laks til Ribe å, heraf er 6 låst til buffer (antallet er ikke bestemt af SU, men dikteret ovenfra), 5 låst til B-vand og de resterende må opfiskes i A-vand.

A-vand er defineret i den seneste bekendtgørelse, som områder af Ribe å hvor laksen forventeligt kan fanges.

B- Vand er nogle af de øverste områder, hvor det er mere tvivlsomt om laksen når op før efter fredningen indtræder.

Der afsættes igen i år foreningskvoter til de foreninger, hvor laksen først optræder sidst på sæsonen, dette gøres for at sikre, at der er laks på kvoten når fangsterne begynder at komme. Skulle laksen indfinde sig før forventet, fisker disse foreninger på egen kvote, før de overgår til fælleskvoten.

RSF fisker på en fri fælleskvote på 86 laks, hvoraf hver enkelt forening maksimalt må hjemtage 50 % – dette sikrer at en enkelt forening ikke tømmer kvoten og at alle foreninger sikres muligheden for at fange laks. I de 50 % tages der højde for over/under 75 cm, på samme måde som i 2013, så der igen sikres mod at en enkelt forening tømmer kvoten på 75+ cm.

Laksefordelingen for 2014 ligner nogenlunde den fra 2013 – den væsentligste ændring er, at de foreninger der sidste år kunne fiske på den frie kvote og en fast foreningskvote, i 2014 først fisker på egen faste kvote før de træder ind og fisker på den frie kvote.

Da dette kun er en foreløbig fordeling, kommer den endelige senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *