Snakken gik vældig godt lige fra morgen stunden. Efter morgen kaffen, blev de forskellige opgaver aftalt, og inden længe drog folk af sted. Nogle valgte at klargøre passage forholdene langs noget af vores fiskevand. Andre fik ryddet op ved K2. Klubhuset blev rengjort, vinduerne vasket og meget mere, så det står klar til den 16. april.
Borde og bænke blev kørt frem, Shelterne blev åbnet og der blev etableret en ny bålplads.
Dres havde restaureret de forskellige skilte, som er ved foreningens P-pladser. Ligeledes blev der opsat et nyt skilt ved Moldts bro.
Ventetiden er uendelig lang, selv om der kun er ti dage til sæson start. Minderne og savnet om at komme til åen var til stede – alt imens der i pauserne, blev snakket om de forskellige fluer, som havde været gode sidste sæson.
Ved middags tid, guidede Søren og Martin nye medlemmer rundt ved vores dejlige fiskevand.
En stor TAK til foreningens ildsjæle, der møder op når der er behov for dette.
Til sidst opfordres foreningens medlemmer, når de færdes lang vores fiskevand – kun at færdes langs vandløbet eller de etablerede trampestier.
Vi ses til premiere dag – Knæk og Bræk.
Foreningens øvrige aktiviteter ses her AKTIVITETER