Bjarne Lund har fanget en havørred på 2,4kg, selvom han ikke havde fået det rette grej med til åen. Han fortæller:
Jeg var egentlig klar til en kysttur, men besluttede lige at gøre et stop ved åen. Det betød så også, at jeg havde fået den forkerte våbenboks med i jakken. Et hvidt stripper-blink blev sat på linen; naturligvis bare som et forsøg. Fisket helt langsomt opstrøms, gav det pote efter ganske få kast. Måske er agnen slet ikke så vigtig, hvis den bliver fisket rigtigt.