2 stk til Claus Warming Ehmsen

Havørred 74 cm, 4,4 kg

 

Den første fik jeg lørdag den 15. august en tidlig morgen, hvor den huggede på min spinner og fightede ganske fint.
dybt gik den og da den blev mere og mere træt kunne jeg se at spinneren sad meget yderligt, så yderligt at spinneren faldt ud i samme øjeblik jeg havde nettet under…
Fisken er en kraftig hanfisk på 68 cm og en vægt på 3,5 kg. fanget på en guld vibrax 4 jeg selv har malet sorte prikker på.

 

Det er onsdag den 19. august og jeg er kommet senere afsted til åen end normalt.  Jeg tror heller ikke det er nødvendigt at starte tidligere end kl. 20:00 her i den varme sommer. 
Det sædvanlige evige spørgsmål om hvor man skal køre hen bliver vendt inde i hovedet på vejen derud. Jeg vil gerne ud til mit ynglingsstræk ude ved Gelstoft, men solen vil kaste mine skygger ud over åen og det tror jeg ikke er godt.
 Pludselig forsvinder det værste solskin og jeg kan se at en stor samling skyer er gået foran solen. Så mange at solen ikke kommer til at kaste mine skygger nogle steder hen, så Gelstoft bliver stedet.
 Der går langt tid inden jeg oplever  noget på min tur op langs åen, men pludselig er en fisk på 2-3 kg helt inde og vende foran mig. Så kommer optimismen tilbage og jeg fisker videre.
 
Da jeg kommer til mit nye hotspot bliver koncentrationen skærpet og da jeg kaster skråt opstrøms med min virax spinner, lige under et par udhængende grene på piletræet jeg sigter efter, rammer min spinner et par blade på vej ned og lander med et roligt “plop”.
 
3 omgange på hjulet giver et kæmpe hug og efter lige at have rusket og vist sin fulde størrelse, stikker en stor flot hanhavørred af i et lækkert udløb.
Den vender nedstrøms hvor jeg står og spurter forbi mig indtil den er 30-40 meter opstrøms hvor den laver en mega bølge i vendingen.
Så kommer der en periode, hvor den prøver at gemme sig ind under brinkerne på begge sider af åen og til sidst er den tættere og tættere på.
 
Jeg har klipset nettet af ryggen og sidder på brinken for at forsøge at få fisken hen over netrammen. Den glider ind over og jeg presser hårdt med stangen. Så tager den et lille udløb og “KNÆK” siger fiskestangen. Nej, nej nej……tænker jeg og famler efter havørredens hale foran mig. Men jeg kan ikke få fat i den.
 
Jeg når kun ca. 10 sekunder i kulkælderen inden jeg ser at stangspidsen begynder at glide længere og længere ud i åen. Den er på endnu!!!
 
Lidt kæmpen med stangspids og hånd får havørreden ind over nettet igen, og i det jeg lige vil træde et skridt ud for at nette den plumser jeg i til hoften.  Da jeg hiver nettet om havørreden kommer den dog rigtigt i og jeg kan bagefter sidde på marken og fryde mig over den kæmpestore dejlige havørredhan. Så kan vådt tøj og knækkede stænger være totalt ligegyldigt..
 
Fisken måler 74 cm og vejer 4,4 Kg. Den blev selvfølgelig fanget på min Cobber Vibrax 4 med røde pletter 🙂
 

Med venlig hilsen / Mit freundlichen Grüssen

Jels Fiskeriforening
 

Claus Warming Ehmsen

Formand
Havørred 68cm, 3,5 kg

Comments are closed.