Fiskekonkurrencen den 12 og 13 september 2015 blev en succes.
60 deltagere havde en god og hyggelig weekend. Vi havde besøg af de fleste deltagere til kaffe og rundstykker lørdag morgen, som vi serverede i laden. Søndag morgen bød vi deltagerne til morgenkaffe inde i klubhuset K2. Vi solgte mange grill pølser i weekenden fra pladsen uden for K2.
I år havde vi indbudt Gels å Sammenslutningens 14 foreningers medlemmer til konkurrencen, og de fleste af de 14 Sportsfiskerforeninger var også repræsenteret.
Bestyrelsens ønske med Gels å Sammenslutningens deltagelse var, at vi ønsker et styrket samarbejde på kryds og tværs. Vi ønsker også at vore medlemmer lærer andre lystfiskere opstrøms bedre at kende. Erfaringsudveksling af fiskevand i Gels å systemet og kammeratskab blev til fulde styrket i weekenden! Tak til alle der mødte op, det var en dejlig og hyggelig weekend.
Flere fra bestyrelsen anviste gode fiskepladser til deltagerne udefra, hvilket også gav pote blandt andet til den nye formand for Gels å Sammenslutningn, Kim Herman, og hans makker. De fangede hver en HØ en time efter konkurrencen startede.
Der blev indvejet 14 HØ og 1 laks på 74 cm. Med den største HØ på 5,15kg, blev Otto Lygum vinderen af konkurrencen.
Solen skinnede det meste af dagene, hvilket gør det svære at fange fisk. For der vrimler med fisk over alt i systemet.
Ivan Skjøtt og Michael Nielsen fra Sønderjysk Sportsfiskerforening demonstrerede deres store erfaring og viden om fiskevandet opstrøms Arnum. De kom hver med en HØ til indvejning. Indbyrdes vandt Ivan med en HØ på 3,5kg. Både Ivan og Michael vandt en præmie.
Pladsen uden for K2 var fyldt op med glade deltagere og gæster til præmieoverrækkelser søndag kl. 15, hvor vi også solgte lodder til Amerikansk lotteri.
Bestyrelsen takker alle der deltog samt besøgende, der kom og bakkede op om fiskekonkurrencen.
Vi takker alle sponsorer for de mange flotte præmier. Vores hovedsponsor er som sædvanlig, Go Fishing Odense, Fiskernes indkøb Esbjerg og Kolding Jagt og Fiskeri Kolding Storcenter.
Derudover Ribe Jagt og Fiskeri, Mcnab Ribe, Mcnab Sønderborg, Bindselv.dk, Erik Schultz, Quedens Gaard Cafe Ribe, Postgaarden Ribe.
Asger Brodde
Formand
- Til morgenkaffe blev der snakket fiskegrej. Ole havde bagagerummet fyldt med nostalgisk fiskegrej
- Mr. Vandpleje himself Niels Lodberg Michaelsen var som altid med
- Vandplejefolkene diskuterer fremtidige projekter
- Vores yngste deltager Simon Voss
- Simon Voss i dyb koncentration
- Michael Voss i fuld koncentration
- Den senere vinder Otto Lygum i aktion
- En time senere lander Otto Lygum en flot havørred på den rigtige side af 5kg
- Savværket en med rette populær plads
- Hygge ved klumhuset
- Niels Birkemose med en HØ 2,6kg, 59cm og formanden Kim Herman fra Gels å Sammenslutning med en HØ på 54,5cm 1,95kg
- Erik Dalgreen nyder den flotte natur
- Kasseren Jesper Hammer dukkede også op
- Næstformand Erik Schultz og Henrik Wettlaufer på vej mod en velfortjent middagspause
- Jan Sylvester fangede vanen tro en flot hanvørred
- Otto Lygum med vinderfisken
- Mange flotte fisk blev fanget over hele weekenden
- t.h. Ivan Skjøtt med en HØ på 3,5kg. 67cm der gav Ivan 2. pladsen
- Michael Nielsen fra Sønderjydske SF med sin flotte HØ på 2,2kg 56cm
- Mangeårige medlem Magne delte ud af sine erfaringer. Det er her man skal lytte efter
- To glade sportsfiskere Kim Herman og Niels Birkemose begge fangede en HØ en time efter konkurrencen startede
- De fantastiske dyr lang vores fiskevand
- Afslutning på konkurrencen bød på kolde øl og varme pølser
- Formand for RSF Asger Brodde i gang med at dele de flotte præmier ud. Tusinde tak til vores sponsorer for Jeres flotte opbakning
- Otto Lygum med sin fortjente præmie
- Her overrækker Asger en flot Simms fiskevest fra Mcnab Sønderborg til Ole Weltz der fik 4. pladsen. Stort Tillykke
- Asger og Erik havde travlt med at sælge Amerikansk lotteri
- Jan Sylvester blev lodtrækningsvinder af et gavekort på 500kr. sponseret af Go Fishng
- En fremragende weekend lakker mod enden. Tusinde tak til alle deltager for opbakningen. Vi ses til næste år