Sæsonpremiere / fiskekonkurrence 2016

IMG_0446

75 glade og forventningsfulde medlemmer af Ribe Sportsfiskerforening havde meldt sig til vores fiskekonkurrence den 16. og 17. april, trods blæsten gjorde fiskeriet besværligt både for flue- og spinnefiskeriet. I år var der en del juniorer der deltog i konkurrencen, desværre fik de ingen fangster.

 

 

 

 
IMG_0442Der blev kun indvejet 1 laks og 1 havørred til konkurrencen.
Derudover har vi kendskab til, at der blev fanget et par HØ af medlemmer, der ikke deltog i konkurrencen.
Claus Warming Ehmsen blev vinderen, med fangsten af den største laks på 4,6kg og 76,5cm. Claus vandt dermed en to hånds fluestang med hjul og liner til en værdi af kr. 7000.-. Sponsoreret af Hunters House København. Stort tillykke til Claus. Vi vil helt sikkert fremover komme til hører, om mange flere fangster fra den flittige og dygtige lystfisker.

 

 

_MG_7244

Tommi Eskildsen vandt præmien for største indvejede havørred. En havørred på 4,6 kg. og 70 cm lang. Den stolte fanger Tommi vandt for mange penge flotte præmier.
Blandt andet en god spinnestang m.m. fra Esbjerg Fiskernes Indkøb, samt en smart fisketaske fra Macnab i Sønderborg og super godt fiskehjul m.m. fra Kolding Jagt og fiskeri Kolding Storcenter.

Vi trak lod blandt alle deltagere om 3 flotte præmier til en værdi af kr. 400.- De 3 vindere blev Adrius, Henry Stage og Allan Sørensen.

_MG_7251

Bestyrelsen vil hermed kvitterer med et stort tak til alle de 75 medlemmer der bakkede op om konkurrencen. Mange af medlemmerne kom rejsende langt hjemmefra.
Også en stor tak skal lyde til jer medlemmer, der af en eller anden grund ikke kunne deltage til konkurrencen, men som alligevel mødte op lørdag og søndag og udviste jeres interesse for RSF. Tak til alle jer alle der mødte op i weekenden, i er dermed med til at skabe den gode forenings ånd. Hvilket jeg tror alle tydeligt bemærkede. Vi havde endda besøg af gæve folk fra Sønderjydske Sportsfiskerforening. En positiv ånd smitter, og den værner vi alle heldigvis om.

_MG_7262

Vi fik solgt mange grillpølser, og der blev drukket masse af kaffe til sprøde rundstykker med pålæg. Tak for jeres bidrag til Amerikansk lotteri. Vi udloddede 35 præmier, hvilket gav et par tusinde kroner i kassen til juniorarbejdet. Vi har i år 21 juniorer, hurra for det.

 

 

Tak til bestyrelsen for deres store indsats i både før og i weekenden.
Også en stor tak til alle vores sponsorer og til vores 4 hovedsponsor : Hunters House København, Go Fishing, Esbjerg Fiskernes Indkøb og Kolding Jagt og fiskeri Kolding Storcenter.

Laksene trækker for alvor, når blæsten ligger sig og det bliver lidt varmere. Det bedre vejr starter på onsdag. Så kom ud med snøren og lad hører og se om jeres flotte fangster.

Knæk og bræk
Asger Brodde
Formand.

Comments are closed.