Generalforsamling

RSF opslag til generalforsamling 2017

Ribe Sportsfiskerforening indkalder til ordinær generalforsamling lørdag den 18. marts kl. 13. Generalforsamlingen foregår i Ribe Fritidscenter, Sportsvej 8, 6760 Ribe.

Dagsordenen ses nedenfor eller downloades her

Dagsorden til RSF generalforsamling 18 marts

———–

Generalforsamling i Ribe Sportsfiskerforening

LØRDAG D. 18. MARTS 2017 KL. 13.00

I RIBE FRITIDSCENTER – SPORTSVEJ 8, 6760 RIBE.

Dagsorden i henhold til vedtægter.

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning for det forløbne år v. Asger Brodde
  3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab 2016 v. Jesper Hammer
  4. Fremlæggelse og godkendelse af budget 2017 v. Erik Dahlgren
  5. Indkomne forslag: her er der 3 forslag – bestyrelsen foreslår følgende vedtægts ændringer til § 4. Fiskeregler

Forslag 1 § 4.5. Nuværende ordlyd:

  • § 4.5 Alle medlemmer af RSF skal indberette fangster for den forgangne sæson, herunder 0-fangst af havørred og øvrige fiskearter. Dette skal gøres senest den 15. november på den af foreningen anviste måde, med angivelse af: vægt, længde, køn (hvis muligt) og fangststed (Å) + medlemsnummer. Har foreningen IKKE modtaget indrapportering fra et medlem, opkræves der et gebyr på 500,- DKK, der pålægges kontingentet, for at man fortsat kan være medlem. Betales gebyret ikke, kan man ikke få et medlemskort udstedt næste sæson.

Bestyrelsen foreslår følgende ændring:

  • § 4.5 ”Indrapportering af alle fiskearter, undtagen laks (der indrapporteres på SU’s hjemmesiden), skal ske senest 3 dage efter fangsten, på RSF’s hjemmeside, med flg. angivelser: medlems nr., navn, mail adr., fiskeart, fangstdato, vægt og længde (v. hjemtagne fisk), køn (hvis muligt), fangststed (Å) og specificering af agn: orm, flue eller spinner/wobler. Indrapportering vil blive offentliggjort på hjemmesiden, med valgmulighed for ”Navn” eller ”Anonymitet”. Såfremt der ingen fisk er fanget i hele sæsonen indrapporteres dette også via RSF hjemmeside senest 3 dage efter sæson afslutning. Har foreningen IKKE modtaget indrapporteringen fra et medlem, opkræves der et gebyr på: 500,- DKK, der pålægges kontingentet, for at man forsat kan være medlem. Betales gebyret ikke, kan man ikke få et medlemskort udstedt, næste sæson.

Forslag 2 § 5.4. Nuværende ordlyd:

  • § 5.4. Man kan blive juniormedlem af RSF, når man er fyldt 8 år og der kan hjemtages laks, på vores laksekvote. Indtil det 12. år, skal man være ledsaget af et senior medlem. Der er nedsat kontingent for juniorer (under 18 år). For børn (nabobørn & børnebørn) under 12 år og uden medlemskab af RSF, kan der fiskes gratis, dog er det ikke tilladt at hjemtage laks og man er naturligvis i følgeskab med et seniormedlem. Kalenderåret er retningsgivende for, om man er junior eller senior.

– Bestyrelsen foreslår følgende ændring:

  • § 5.4 ”Man kan blive juniormedlem i RSF, når man er fyldt 8 år og til og med det 17. år. Medlemskabet er gratis i RSF og i DSF. Børn (nabobørn & børnebørn) under 12 år og uden medlemskab af RSF må fiske i foreningens fiskevande, dog er det ikke tilladt at hjemtage laks. Alle børn og juniorer er naturligvis i følgeskab med et seniormedlem indtil det fyldte 12. år. Fra det 18. til d. 25. år betales et beløb på: 1.000,- DKK (dette reguleres i henhold til foregående års november pristalsudvikling (nettopristal) + et engangsbeløb, som A-medlem, på 400,- DKK. Kalenderåret er retningsgivende for, om man er junior, eller senior.

 

Forslag 3 § 4.4. Nuværende ordlyd:

  • § 4.4
    Der må i Ribe Sportsfiskerforenings vande udelukkende fiskes med regnorm eller kunstig agn. Det er således ikke tilladt at fiske med eksempelvis maddiker, rejer, sildestrimler og lignende

– Bestyrelsen foreslår følgende ændring:

  • § 4.4 Der må i Ribe Sportsfiskerforenings vande udelukkende fiskes med regnorm eller kunstig agn. Det er således ikke tilladt at fiske med eksempelvis maddiker, rejer, sildestrimler og lignende. Bestyrelsen bevilges mandat til at indføre særregler vedrørende fiskeri efter signalkrebs med KREBSEBRIK iht. gældende lovgivning. Reglerne bekendtgøres på foreningens hjemmeside ”RSF regler” under fanebladet ”Love & Regler”

 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg er: Asger Brodde, ønsker genvalg (på valg for 2 år), Søren Nygaard (ønsker ikke genvalg), bestyrelsen foreslår Claus Ehmsen (på valg for 2 år) og Ole Weltz, ønsker genvalg (på valg for 2 år).

Erik Schultz, Erik Dahlgren, Lars H. Hansen og Uffe Schrøder, er ikke på valg.

7. Valg af 3 suppleanter. Thomas Nielsen, Allan Dinesen og Jesper Hammer, ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår: Bjarne Gert Rasmussen, Lars Roed og Gerda Feddersen. Suppleanterne konstituerer sig indbyrdes efter valget, som henholdsvis 1. 2. & 3. suppleant.

8. Niels Lodberg Michaelsen orienterer om vandplejearbejdet.

9. Uddeling af pokaler for størst fangede laks og havørred.

10. Overrækkelse af Mathisens pokal.

11. Eventuelt

Vel mødt.

Med venlig hilsen

Formand Asger Brodde, Ribe Sportsfiskerforening.

Comments are closed.