Afvikling af fiskekonkurrence

20170525_093657

Så kom flaget til tops, ved K2 i forbindelse med afvikling af vores årlige fiske konkurrence, i år kun efter havørreder. Vejret var rigtig flot lige fra morgenstunden, flere medlemmer var startet tidligt i håbet om at kunne overliste en havørred, fra morgenstunden – men de var godt nok svære at finde. Enkelte medlemmer kunne dog ved morgenkaffen berette om, at de havde haft kontakt, men det blev ved det. Det var så godt et vejr, at vi valgte at nyde kaffe og friske rundstykker i gårdspladsen.

Vi nyder kaffen med friske rundstykker i gårdspladsen Snakken gik livligt sammen med gæste instruktør René Gerken(blå jakke) Vi nyder solens varme sammen med kaffen

Snakken gik vældig lige fra morgenstunden, lidt før kl. 10 spredes vi igen, nogen valgte at fiske videre, andre valgte at få instruktioner af gæste instruktør René Gerken. Vi trak ned på et stræk lidt øst for Ødegårds broen, her fik vi vinden ind fra vest – på denne måde ville det være lidt lettere for os, som endnu ikke havde de helt store færdigheder vedrørende fluefiskeri. René gav os en rigtig god forklaring på alle de spændende ting der er vedrørende fluefiskeri. René havde medbragt et stort udvalg af både en- og to håndsstænger, med dertil hørende flueliner. Vi gennemgik de forskellige linetyper og hvor vigtigt det var at få en line der passede lige netop til den enkelte stang. Vi gennemgik de enkelte kast og fluelinens placering på vandet, inden selve kastet blev udført. Det var både overhåndkast, D-loop, underhåndskast og kombinationen af begge for nemmere at få linen op af vandet. På skift fik vi alle mulighed for at prøve René’s stænger og liner. Herefter fik vi mulighed for at prøve de forskellige liner på egne stænger.

på vej hjem fra åen Asger forsøger at logge en havørred med flue René gennemgår de forskellige former, for kast med flue Bjarne gør klar til D-loop'et efterfulgt af underhåndskastet. Det fascinerende fluefiskeri med diverse kast, trænes ivrigt. Ole lægger det helt perfekte kast

Jeg er næsten helt sikker på at de fleste af os, gik hjem fra åen med en styrket interesse for fluefiskeri. Og med nogle erfaringer rigere vedrørende valg af flueliner. Flere af os glemte faktisk, at vi var samlet for at fange havørreder, nej det var mere vigtigt at få alt med, hvad René kunne give fra sig. Da klokken nærmede sig 14, gik vi tilbage til K2. Hvor vores formand Asger, stod klar med lækre grillpølser med brød. Heroppe gik snakken videre vedrørende de erfaringer vi havde fået. Ligeledes skulle vi jo også høre lidt om hvorledes det var gået for de der valgte at fiske efter havørreder. Enkelte kunne igen berette at de havde haft kontakt med et par stykker, en havde kort varigt haft kontakt med en god fisk. Den eneste som, fangede noget var Erik Erbs. Han fangede en Laks på 80 cm ca. 6 kg, som var fedt finne klippet. Den blev selvfølgelig genudsat.

Ole, Otto og Ole slapper af efter dagens fisketur. Hygge med grillpølser Disse 3 søde piger mødte op til afslutningen  Hygge ved afslutningen, hvor Asger serverede grill pølser.

Da der ikke var fanget nogen havørreder, gik vi over til lodtrækning på deltager beviset og her var der en sponsor præmie på et gavekort på 500 kr. til Go-Fishing samt et fangst net sponsoreret af Jagt & Fiskeri, Kolding Storcenter.

Asger overrækker Arling sin præmie.    Den heldige vinder blev Arling Feddersen.

Til sidst sluttede vi af med amerikansk lotteri og her blev der heller ikke sparet på de flotte præmier.
Alt i alt en rigtig god dag, med hyggeligt samvær, som sædvanlig og masser af nye indtryk til de komende fisketure.

En stor TAK til vores gæsteinstruktør René Gerken og foreningens mange sponsorer.

Knæk og bræk, til alle I den kommende sæson….. havørrederne er der og endnu flere er snart på vej.

Comments are closed.