Endnu engang fik vi afviklet vores traditionelle “Senior fisketur”. Snakken gik vældig bordet rundt, mens vi nød den medbragte madpakke og en enkelt øl eller vand. På billedet ses fra venstre Gerda, Bjarne, Stig, Uffe og Arling.
Arling fortalte at han havde haft et godt hug på sin wobler, men desværre faldt den af inden han fik fisken at se – vi andre havde ikke mærket noget. Som det ses på billedet nedenfor er vandstanden stadig høj ude ved sammenløbet af Flads Å og Gels Å. Så det er fortsat klogt at have de lange støvler på – enkelte steder skal man påregne at gå i vand til knæet for at kunne komme helt ud til brinken.
Næste gang er mandag den 30. oktober og som afslutning på sæsonen – vil grillen blive tændt op, så der er mulighed for evt. at grille egne MEDBRAGTE pølser. Der tages dog forbehold for at vejret er til det. Klik og læs mere om SENIOR FISKERI her.
Allerede nu kan vi oplyse at vi fortsætter med “SENIOR FISKERI” i 2018. Til den tid har vi valgt, at det skal være om tirsdagen i lige uger. Altså første gang TIRSDAG den 1. maj 2018.
Fortsat Knæk og Bræk