Efter flere forespørgsler og indlæg, hvor denne flue har vist sig at give nogle gode fangster, bringer vi her mønsteret på
”Gyldenkærne-fluen”
Læs historien om fluen – og se, hvordan den bliver bundet.
Det startede egentlig som lidt af en tilfældighed for knapt 30 år siden. Min kone og jeg var på vandrerhjem ved Enderupskov. Jeg ville fiske lidt på B-stykket, og hun var taget med.
En aften sad vi i køkkenet, og en fisker – måske københavner – kom ind i fuld fiskemundering, og vi faldt i snak. Til sidst forærede han mig en flue, som fangede godt i Gels å. Det var i hvert fald et gammelt mønster fra åen, fortalte han.
Fluen sad så i en boks hos mig de næste godt 25-26 år, indtil jeg blev medlem af RSF. Jeg kom i tanker om den gamle flue og blev enig med mig selv om, at det var et sted at starte, da jeg jo var totalt nybegynder ved åen – også når det gælder fluevalget.
Det viste sig nærmest at blive historien om den blinde hane, der finder en sæk hvede – eller hvad man nu siger..
Jeg har altid fisket meget ved kysten, og derfor er min bindestil naturligvis præget af det. Af den grund bandt jeg en variant, hvor jeg bruger nogle af teknikkerne herfra, og det er sikkert det, der har fået nogle til at sige, at Gyldenkærne-fluen (som den nu er døbt) ligner en kystflue.
Ja, men ligesom å-fluerne (som Red Tag) var nogle af de første, der med held blev brugt ved kysten, kan det åbenbart også gå den anden vej.
Så ja, den ligner måske en kystflue, men det er havørrederne i åen altså ligeglade med, og først og fremmest er den inspireret af den gamle Gelså-flue, jeg fik 😊
Jeg bandt nogle stykker til mig selv og min gode ven Carsten (Krupa), der en dag faldt i snak med Stig (Guldborg) ude ved åen. Carsten fik en lille wobler og kvitterede med en flue – gæt hvilken… Og Stig kvitterede så igen ved at gå ned til åen og hente en fin ørred på fluen.
Og siden har fluen haft fremgang hos flere medlemmer. Stig har fanget rigtig godt på fluen – også mens han stod og snakkede i mobiltelefon og bare dyppede fluen i åen (ørreden røg ganske vist af igen – andet havde næsten også været FOR blæret) 😊
Også Martin (Schack) har taget fluen til sig. Det skete efter at han havde luftet (og vandet) den i Hjortvad å, hvor tre ørreder prøvede at inhalere den – den første huggede ovenikøbet i andet kast. Siden prøvede Martin en version på dobbeltkrog, og det resulterede i en fisk på 88 cm for nylig.
Jeg siger ikke, det er fluens skyld. Det er trods alt nogle af åens skrappe drenge, der sikkert også ville have fanget på andre fluer. Men jeg må konstatere, at de tror på den, og det er det vigtigste, når man fluefisker – at man har tiltro til den flue, man har bundet på forfanget.
Det, der gør fluen god, tror jeg, er, at den har et stort pulserende hackle, der provokerer, og kontrast, gennemskinnelighed og farver, der traditionelt pirrer havørreden.
Her er en opskrift, så du selv kan binde dig et par Gyldenkærne-fluer, hvis du skulle have lyst. Så kan du jo se, om den også fungerer for dig.
Tekst og foto: Per Gade Gyldenkærne.
Opskrift:
Tråd: Orange (evt. fluo)
Krog: Str. 4 vådfluekrog
Øjne: Kuglekæde – small (messing)
Rib: Medium guldtinsel
Hale: Hvide eller spættede hacklefibre fra hane (evt tilsat lidt guldflash)
Hackle: Hvid eller spættet hane – bundet palmer
Krop: Rød sæluld – spundet i dubbingløkke (sparsomt!)
Til sidst får fluen en omgang grovfil med velcropind eller lignende, så uldfibrene blander sig med hacklet og giver en gennemskinnelig og levende krop. Hele molevitten børstes til sidst bagud, så fluen ser harmonisk ud.
PS. Efterfølgende er jeg blevet gjort opmærksom på, at fluen minder om det mønster, der hedder Fasterholt-fluen. Denne har også farvekombinationen rød/hvid krop og hackle.
Fasterholt-fluen har dog (ifølge mønsterbeskrivelsen) en anden rib (rød bindetråd i stedet for guldtinsel), og der bruges et andet kropsmateriale (flossilke i stedet for sæluld). Den er heller ikke forsynet med øjne.
Jeg mener derfor, at man med en vis ret kan betragte min flue som et selvstændigt mønster – eller i hvert fald en kraftigt modificeret variant (hvis man kan binde varianter af mønstre, man ikke kender).
Min flue er som nævnt inspireret af en flue, der angiveligt skulle fange godt i Gels å – og det ser ud til, at den fortsat gør det, og det er trods alt det vigtigste 
Billeder af fremstilingen af fluen
