Elfiskeriet startede som planlagt ved Gelsbro. Vejret var rigtig fint og antal af laks var ligeledes godt. Da man nåede ud til Amerikaneren, vest for Poulsens plads – var der fanget det antal moder fisk der skal bruges til dette års strygning – derfor er elfiskeri den 8. december aflyst.
Der var, som det ses på billederne en rimelig høj vandstand i åen, men det voldte ingen problemer.
Der blev fanget 47 hun fisk, heri blandt nogle rigtig store. Vedrørende han fisk blev der fanget 51, hvor den største var på 123 cm. Der blev set 10 Snæbler, her i blandt nogle store hunner. Ligeledes blev der også set havørreder.